Usikkerheden er en kvalitetsparameter ved en måling, hvorfor en vurdering af måleusikkerheden er et stadig vigtigere element i et kvalitetsstyringssystem.
Det er i dag et krav, at måleusikkerheden skal være i overensstemmelse med den krævede målekapabilitet. Det betyder, at virksomheden skal foretage analyser af de benyttede målemetoder og deres usikkerhed samt sikre, at disse har en fornuftig relation til de tolerancer, der kræves overholdt.
Inden for automobilindustrien og andre større producenter af mekaniske produkter tolkes disse krav på en sådan måde, at der skal gennemføres såkaldte MSA-analyser for alle funktionsvigtige egenskaber.
Usikkerheden er en kvalitetsparameter ved en måling, hvorfor en vurdering af måleusikkerheden er et stadig vigtigere element i et kvalitetsstyringssystem.
Målgruppe
Ledere og medarbejdere i kvalitetsstyringsafdelingen, der har relationer til styringen af virksomhedens måleudstyr samt kalibreringen og brugen af dette.
Medarbejdere i udviklingsafdelinger og procestekniske afdelinger, der har til opgave at vurdere processers evne til at leve op til specifikationer og kvalitetskrav eller fastlægger tolerancer for nye eller eksisterende produkter.
Udbytte
- Udarbejde usikkerhedsbudgetter for de mest almindelige måleopgaver
- Vurdere måleusikkerhedens indflydelse i forbindelse med brugen af måleudstyr
- Udarbejde målesystemanalyse ifølge metode 1, 2 eller 3
- Vurdere disse metoders indflydelse på et eventuelt måleusikkerhedsbudget
- Gennemføre R&R-analyse
Forudsætninger
Kurset holdes på et niveau, der gør det muligt for ikke-måleteknisk uddannede personer at deltage.
Supplér med kurset Målekapabilitet. Få rabat ved at tage begge kurser.