Accurate Manufacture (ACM)

Nøjagtige målinger i produktionsmiljø ved brug af dynamisk længde-metrologi (DLM)

Metrologic, DTU Mekanik og en større dansk legetøjsfabrikant i revolutionerende nyt projekt “Accurate Manufacture (ACM)”, som skal sikre præcisionsmålinger direkte ved produktionslinjen med kompensation for temperaturer, svind mm.

Projektet

Projektet omfatter udviklingen af en innovativ type målemetode udviklet i fællesskab mellem DTU Mekanik og Metrologic ApS, bygget ind i en ny form for måleenhed med høj sporbarhed og nøjagtighed til dimensionelle målinger i produktionsmiljøer i virksomheder som Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos, etc.

Spar tid og penge med nøjagtige målinger i produktionsmiljø

Konventionel præcisionsmåling gør brug af dyrt udstyr, dyre temperaturregulerede faciliteter, og procedurer, der involverer lange akklimatiseringstider og tidskrævende indsamling af materialedata.

Det nye målesystem vil, især for plastindustrien, virkelig reducere omkostningerne og produktionstiden ved at tillade:

  • Pålidelige og sporbare målinger direkte ved produktionslinjen
  • SPC og vurdering af kapabilitetsindeks
  • Hurtig optimering af procesparametrene

Projektet har et enormt potentiale for generering af betydelige teknologiske og økonomiske gennembrud: metoden baner vejen for fremtidens fremstilling, hvor metrologi på sub-mikrometer niveau er integreret med produktion under produktionsforhold.

Metoden vil også på mikrometer-niveau løse proceskontrolproblemer relateret til komponenter fremstillet på basis af relativt lav dimensionsstabilitet, f.eks. plastdele som typisk rammes af svind og vrid efter sprøjtestøbning.

Fremgangsmåden kan anvendes til at udvikle en lang række industrielle løsninger og adressere produktionsbehov i forskellige grene på verdensplan. Moderne produktionsteknologi involverer fremstilling af dele med måltolerancer på kun nogle få mikrometer, som det er tilfældet i produktionen af kritiske komponenter for industrier såsom bilindustrien, legetøj, rumfart, medicinsk, osv.

Succeskriterium

Det overordnede succeskriterium for ACCURATE MANUFATURE er udviklingen af en prototype måleenhed i et rigtigt produktionsmiljø. Projektaktiviteter, herunder demonstration på rigtige emner, skal kontrollere de klare fordele ved den nye tilgang til måling sammenlignet med konventionelle præcisionsmålinger.

Fiksturer, målemaskiner og SPC

ACCURATE MANUFACTURE vil være grundlaget for en betydelig udvidelse af Metrologics forretningsaktiviteter som leverandør af højteknologisk måleudstyr samt en betydelig stigning i effekten af kvalitetssikring hos mange danske produktionsvirksomheder.

Fiksturer vil være et meget vigtigt element for danske produktionsvirksomheder i deres søgen efter kvalitet, men optiske løsninger og målemaskiner vil også blive integreret i projektet, hvilket sikrer fuld fleksibilitet og hurtige målinger.

Projektet vil også sikre en ny anvendelse af software til statistisk processtyring (SPC) til anvendelse i kvalitetskontrollen under produktionsforhold.

Accurate Manufacture ACM logo

Kontakt

Valentino Ninic
Sales Manager
T +45 2080 9480
vn@metrologic.dk

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få nyheder og information om måleteknik, kvalitetsstyring og kommende kurser. Du vil modtage et nyhedsbrev ca. en gang om måneden.

You have Successfully Subscribed!