En af de dominerende kilder til målefejl er den indflydelse, som temperaturen har på måleresultatet. Det gælder først og fremmest geometriske målinger, men også andre typer af målinger kan være under indflydelse af temperaturvariationer.
Som det måtte være bekendt, så angiver DS/ISO 1, at standardreferencetemperaturen for de geometriske produktspecifikationer er 20°C. Det betyder, at hvis der måles under andre temperaturforhold end 20°C, så skal den opsamlede måleværdi korrigeres, så måleresultatet angiver, hvad værdien ville være, hvis der var målt ved 20°C.
Forklaring
Alle eller næsten alle materialer ændrer længde, hvis temperaturen er forskellig fra 20°C. Der er en simpel formel, som beskriver denne ændring:
ΔL = L0 ∙ α ∙ Δ T
Hvor ΔL er længdeændringen
α er længdeudvidelseskoefficienten (også kaldet CTE) og ofte angivet i m/K (K = Kelvin)
ΔT er temperaturændringen (normalt fra 20°C)
Eksempel
125 mm aksel (0,125 m) måles ved en Temperatur 26 °C og akslen er fremstillet i aluminium (a = 23 mm/m/°C).
Måleudstyret
Hvis måleudstyret er fremstillet af stål, så udvider det sig på samme måde, hvilket betyder, at måler man på stål, hvor både emne og måleudstyr har samme temperatur, så skal der ikke korrigeres.
Målesystemet kan imidlertid også ændre form på grund af temperaturpåvirkning. Det gælder for eksempel CMM´s
Bemærk også, at der er indbygget glasmålestokke i mange digitale udstyr, Sådanne glasskalaer har en meget lille CTE-værdi i forhold til stål.
Emnet
Du skal også lægge mærke til, at det ikke er den udvendige temperatur på emnet, som afgør længdeændringen.
Det er naturligvis primært kernetemperaturen, der kan være en helt anden end den udvendige temperatur.
