Den geometriske overfladestruktur er på grund af sin indflydelse på overfladens funktion en vigtig kvalitetsparameter for produkt og proces kvaliteten. Overfladestrukturen og dens teknologiske parametre er af betydning for sammenhæng mellem funktion og produktion.
Med udgivelsen af nye DS/EN ISO-standarder og bilindustriens retningslinjer for tolerancesætning og måling af geometriske overfladestruktur er der en række konsekvenser for resultaterne i forbindelse med angivelse af overfladestruktur i dokumentation af tekniske produkter og tegninger og for den praktiske måling af overfladeruhed og bølgethed.
Målgruppe
Ansatte i virksomheden inden for metrologi og kvalitetssikring som skal enten forberede eller udføre målinger af overfladeruhed og overfladefejl på komponenter.
Udbytte
Kurset giver deltagerne et såvel teoretisk som praktisk kendskab til
- at tolerancesætte og fortolke specifikationer
- at vælge og anvende egnede måleteknikker til måling af ruheds-parametre
- at vælge de nødvendige metrologiske parametre og måleudstyrets egnethed til brug for den aktuelle måling
- at skelne overfladeufuldkommenheder fra overfladeruhed
Forudsætninger
Der er forudsat kendskab til tolkning af tekniske tegninger.
Fakta
Varighed
2 dage
Dato og sted
Kurset er ikke datosat, men oprettes efter behov (min. 3 personer). Benyt tilmeldingsblanketten, hvis du er interesseret i kurset – så vil vi kontakte dig og tale mulighederne igennem.
Metrologic
Håndværkersvinget 10
2970 Hørsholm
Se kort
Pris
DKK 7.600 ekskl. moms
Virksomhedskurser
Kurset kan også afholdes som internt virksomhedskursus. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.