Formålet med at udarbejde en PPAP er først og fremmest at fastlægge om alle konstruktionstegninger og specifikationskrav er korrekt forstået af leverandøren, samt at processen er i stand til at fremstille produkter, der kan opfylde kundens krav til disse under et faktisk produktionsforløb med de krævede produktionstal.
I kurset vil du blive taget i hånden og ført igennem alle faser af udarbejdelsen af en PPAP. Elementerne vil blive forklaret, og du vil få lejlighed til selv at prøve udarbejdelsen gennem praktiske eksempler og øvelser i stort omfang.
PPAP er brugt til at skabe tillid til, at komponentleverandører har forstået kundens design- og specifikationskrav, og at leverandøren har opbygget processer, der er i stand til at producere derefter.
PPAP-pakken er en række af dokumenter, der skal godkendes af leverandør og kunde, inden produktionen kan gå i gang. Part Submission Warrant (PSW) er et resumé, der dokumenterer, at leverandører har gennemset pakken, og kunden ikke har identificeret problemer, der kan forhindre en godkendelse.
I dette modul gennemgås PPAP med særligt fokus på de 18 elementer, krav til rapportering, dokumentation og anvendelse af formularer.
Målgruppe
Produktionsplanlæggere – Kontrolmedarbejdere – Medarbejdere i produktionen der skal deltage i gennemførelse af PPAP.
Udbytte
Efter kurset kan du selv udføre en komplet PPAP
Forudsætninger
Kendskab til ITAF 16949 vil være en fordel, men ikke et krav
Sprog
Der undervises fortrinsvis engelsk
Fakta
Varighed
3 dage
Dato og sted
Kurset er ikke datosat, men oprettes efter behov (min. 3 personer). Benyt tilmeldingsblanketten, hvis du er interesseret i kurset – så vil vi kontakte dig og tale mulighederne igennem.
Metrologic
Håndværkersvinget 10
2970 Hørsholm
Se kort
Pris
DKK 11.400 ekskl. moms
Virksomhedskurser
Kurset kan også afholdes som internt virksomhedskursus. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.