Hvordan sikrer du som virksomhed, at du og dine kunder taler samme sprog, når det gælder forståelsen af tegninger og opmåling af emner?…
…og hvordan sikrer du dig, at dine måleteknikere har den rette forståelse for de mange influensparametre, der er på målemaskinen, når du skal dokumentere din kvalitet?
Der er mange forskellige forhold, der har betydning for, hvordan du sikrer dig, at dine målinger har den kvalitet, som dine kunder kan forvente, og det er derfor essentielt med en omfattende, sammenlignelig, maskinuafhængig og almindeligt anerkendt undervisning i koordinatmåleteknik!
FVM har siden april 2018 udbudt det internationalt anerkendte AUKOM uddannelsessystem i samarbejde med Metrologic og Zeiss, og siden da har 22 danske måleteknikere fået AUKOM-certifikat på deres viden og færdigheder.
Kurserne, som er opbygget af 5 forskellige moduler, foregår skiftevis hos Metrologic i Hørsholm eller hos Zeiss i Birkerød og trænerne er henholdsvis Jørgen Meinertz og Allan Durst, som begge har mange års erfaring inden for måleteknikken.
Ledige pladser
Næste modul er et tredages GPS-kursus, som finder sted den 22.-24. januar 2019 hos Metrologic i Hørsholm og der er stadig få ledige pladser!
Tilmelding
Du kan læse mere om AUKOM-uddannelsen her. Tilmelding eller andre henvendelser kan sendes til industriel@maaleteknik.dk eller alternativt til cgm@metrologic.dk
